Tur med cykel klubben

Efter en uge med regnvejr var det rart at vågne op til tørvejr - og så en søndag hvor der er chance for at komme ud og lege med drengene - dejligt.

Jeg kørte til mødestedet kl. 9.30, og kun 2 mand var mødt frem. Til gengæld to af de hurtige, uhhmm tænke tænke kan jeg følge med?? Efter lidt snak frem og tilbage blev det til en tur mod Sorø, ´en stille og rolig tur´ som der ALTID bliver sagt. Vi kørte lige 50 m så kom en rytter mere og sluttede sig til os i sidste øjeblik. Allerede inde i byen var der fart over feltet. Ved Antvorskov kaserne drejede den sidst ankomne fra, nu kun tre til at trække. . De to gutter kørte som død og helvede, syntes jeg, det så meget ubesværet ud for dem, og jeg havde mit hyr med at følge trop. De havde indlagt nogle spurter på ruten, som jeg først opdagede når de kørte fra mig. De ventede heldigvis lidt fremme. Hvis de ville, kunne de have kørt fra mig når det passede dem. Hver gang jeg var foran for at trække, føltes det som om lungerne var ved at eksplodere. På en strækning kørte vi i medvind med 42km i timen, et langt stykke der sluttede med en bakke hvor der rigtig blev givet gas - så er det jeg tænker ´hvad laver jeg her´. Bagefter er det rart at have været med, jeg bilder mig ind det giver god træning, og jeg glæder mig allerede til næste gang.