Hovden er godkendt

Ferie tid i Norge. Rejseholdet bestod af Lene, Jens, Lis og jeg. I år ville vi prøve en alternativ rute. Tidligere år har vi kørt gennem Sverige, forbi/gennem Oslo og videre til Gol bjerget. En lang og sej tur, synes jeg. De norske landeveje er både små, de snor sig, sidelæns og opad og nedad - til tider også sne/is glatte. I år gik turen til Hovden, der ligger i det sydlige Norge. Derfor blev ruten over Hirtshals - Larvik valgt. Vi skulle så kun køre ca. 3½ time i Norge, ad små veje. Fra Slagelse til Hirtshals betragtes som 'det skal bare overstå-es' tur på fire timer.

Vi hentede Lene og Jens natten til søndag. De havde været til fest, og humøret var højt. Der var MEGET stille i bilen på turen til Hirtshals, det tror da pokker når man begiver sig afsted midt om natten. Klokken 6 morgen holdt vi ved færgelejet i Hirtshals, klar til en morgenlur for chaufføren. Jens havde bestilt flysæder på færgen, helt perfekt, og da vejret var næsten havblik, havde vi en behagelig overfart. Ved middagstid kørte vi fra borde i Norge. Der var MEGET stille i bilen på turen til Hirtshals, det tror da pokker når man begiver sig afsted midt om natten. Gpsén var stillet til Hovden Højfjeldscenter - vejret var tørt og godt, bare derud af.

Der opstod hurtigt uoverensstemmelse mellem skiltene og Gpsén. Lene havde et gammelt kort med, som vi kørte efter, i stedet for Gpsén. Desværre manglede der nogle vejnumre på kortet, så vi kom ad en forkert rute - og kørte ca. 1½ time længere end planlagt. Da vi kom til Højfjeldscentret, fortalte damen i receptionen os, at vi havde været heldige at kunne komme igennem ad den vej vi kørte. Der var godt nok meget sne, og glatte veje oveni, så det var en anstrengende køretur.

Vores hytte lå perfekt i forhold til skiløjpen - 5 meter fra. Vi kunne sidde i stuen og se ud på skiløberne der kom forbi. Om aftenen var der lys på løjpen - suveræn placering. Hytten havde gode værelser og fint bad/toilet. Køkkenet var MEGET lille, helst kun 1 person af gangen - det klarede vi også. Vores hytte var bygget sammen med en anden hytte. Hytterne var opført at forholdsvis tynde brædder, så der var meget lydt overalt. Det er åbenbart en typisk byggestil i Norge. Isolering er der sparet på, også lydisolering. Vi fik pakket ud, og fundet skiene frem så de var klar til næste morgen.

Vejret i løbet af ugen var skiftevis skyet og høj solskin. Temperaturer fra 0 til -10 grader, mest - 5, og frem for alt, VINDSTILLE. Det er det bedste ved Norge, der er helt vindstille mellem fjeldene - ikke en lyd at høre - skønt. Lene, Jens og Lis var på skiene hver dag, jeg var til gå ben, og fik læst et par bøger i løbet af ugen.
Under 1km fra hytten, var der alpin skicenter. Masser af mennesker tog liftene op på det 1183 meter høje bjerg. På dette bjerg var der også lys løjper - vi kunne se dem fra hytten. Jo Hovden er velegnet til både alpin og langrend. Løjperne blev ordnet hver dag af kæmpe maskiner, så de var bare i orden - siger skiløberne.

Hjemturen foregik af en noget bedre vej - lige undtaget de første 50 km - der var de sædvanlige små krogede, is glatte veje. Overfarten forløb planmæssigt, ved godt 16 tiden var vi i Hirtshals, og helt hjemme ca. 20.20.

Hovden kan anbefales, som skrevet er der både langrend og alpin. Sågar badeland i nærheden også. Hvis turen går dertil igen - bliver det måske over Kristianssand, eller Oslo båden??