Den sidste dag skal rytterne cykle ca. 95km, nærmest en restitutions tur for vores toptrænede ryttere. Alle glæder sig til at komme til Paris - ryttere og serviceteam i flæng.
For madholdet bliver det en overkommelig dag - vi skal kun tilberede frokost til rytterne. Frokosten er planlagt til at ligge umiddelbart før rytterne skal cykle de sidste 30km til Paris, langs en kanal. Langs kanalen er rytterne ´overladt´ til sig selv. Holdets, også ´livsvigtige´, mekaniker biler(2 styk) har forsynet rytterne med ekstra slanger - dvs. hvis der opstår punkteringer - eller defekter i øvrigt - må rytterne selv klare det. På hele turen fra København har mekaniker bilerne - stort set - ligget på hjul af feltet, og ydet en formidable service til rytterne - det sidste stykke er rytterne altså overladt til sig selv.
Madholdet fandt stedet for frokosten uden problemer. Igen havde vores uundværlige rutelæggere, fundet et flot punkt på ruten - langs en kanal, med sluse, skovområde, cykelbro over kanalen, sidst, og absolut ikke mindst, en græsplæne - hvor rytterne kan lægge det efterhånden slidte korpus - og det bløde græs afløser den hårde sadel. Den sidste dag på turen, er målet at være på Concordepladsen kl. 15. Længden på frokosten afpasses, så målet kan nås i roligt tempo, med tid til eventuelle punkteringer.
Efter en halv times tid, tog rytterne afsted på den sidste del af turen. Madholdet gik igang med vores sidste afrydning - set i bakspejlet er ugen fløjet afsted. Er det virkelig den sidste pause.. For sidste gang har vi pakket mad sammen, pakket borde, pavillon og parasoller i bagage bilen - nu går turen til Paris - også for madholdet.
Det er aftalt vi skal køre til Boulogne skoven - et sted i Paris hvor samtlige ryttere og serviceteams fra alle otte Rynkeby Teams skal mødes - efter der er blevet taget gruppebillede af holdene på Concordepladsen, og rytterne har cyklet op ad Champs Elyssés.
Afsted mod Bois De Boulogne det gik. Vi havde fået udleveret koordinaterne, tastet dem ind i GPSén, alt var på plads og klar til afgang. Vi kørte, og kørte , og kørte først langt forbi målet - siden rundt og rundt i Paris. Koordinaterne viste sig igen at være alt for upræcise. Da vi var på vej ad en lille gade i Paris midtby, og var på nippet til at opgive at finde Boulogne skoven, så vi tilfældigvis rytterne cykle på tværs, for enden af den gade vi kørte på. Hurtigt fulgte vi rytterne og fandt endelig det rette sted i skoven. Stedet i ´skoven´ viste sig at være en stor græsplæne - uden tegn på Rynkeby aktivitet af nogen art - dvs. ingen portal eller telte opstillet så vi havde haft en chance for at finde det rigtige sted. Pyt - det lykkedes til sidst.
Alle deltagere på samtlige hold mødtes på græsplænen, hvor der var en enkelt officiel tale af Didriksen fra Rynkeby. Deltagere og pårørende fik serveret sandwich og drikkelse ad libitum. Vejret var perfekt - sol og 25 grader - kendetegnende for årets tur der fik en god afslutning, på en uge med uforglemmelige oplevelser. Jeg har mod på endnu en tur - næste gang med en makker i bagagebilen.
fredag den 23. juli 2010
torsdag den 22. juli 2010
Dagen før dagen.. til Paris
Som service team har det været nogle meget hektiske dage. Rytterne skal stort set have noget at spise konstant - ca. 2 - 3 timer mellem pauserne dagen igennem. Det betyder vi som madhold arbejder under et konstant tidspres, for at nå frem til kaffe og frokost stederne. De første 4 dage havde vi kæmpe problemer med at finde stederne hvor pauserne skulle afvikles. Vi kørte udelukkende efter koordinater. Desværre alt for upræcist. Nu har vi fået lagt nogle ruter at køre efter - det virker. De sidste dage har det kørt på skinner.
Dagen forløber nogenlunde således: Efter morgenmaden kl 06.00 til 07.00 bliver bagagebilen pakket. Madbilen bliver pakket med kogt vand - nogle gange kan vi få hotellet til at koge vand til kaffepausen om formiddagen. I går fik vi hotellet til at koge pasta også - super godt. Alternativt har vi en generator med, der kan producere strøm til de tre el-kedler vi har med hjemmefra. Noget besværligt - men det fungerer. Når vand og fødevarer er på plads i madbilen, skal vi have vores livsvigtige GPS med. Der er aftenen før lagt ruter ind på GPSén, hvor de forskellige pause-punkter er plottet ind. Vi har kun én GPS med ruter indlagt - dvs. madbilen og bagagebilen skal følges ad. Bagagebilen kører med borde, fane og parasoller, der skal ud af bilen og stilles op til hver pause. Derudover skal bagagebilen(jeg) hjælpe til med tilberedning, anretning, afrydning, m.m.
Når rytterne er kørt efter at have fået fyldt depoterne op, skal madhold og jeg, rydde af og i fuld galop mod næste pause sted. Sådan har dagene forløbet - serviceteamet er bare mega trætte når dagen er omme. Tre til fire gange om dagen holder rytterne pause. 2-3 kaffepauser og en frokost. Efter den sidste kaffe pause, kører vi til hotellet og læsser rytternes bagage af. Efter sen aftensmad,(vi spiser typisk ved 20.30 tiden hver aften) skal der nogle gange tankes dieselolie på bilerne - før det er sengetid - de fleste gange ved 23.30 tiden.
Rytterne har haft nogle fantastiske dage med super vejr. Tørvejr. overskyet, en lille smule regn en enkelt dag - frem for alt næsten uden vind af betydning. Punkteringer har der været meget lidt af - ingen styrt - jo det har været en rigtig god tur så langt.
I morgen skal vi til Paris og Concordepladsen - det bliver stort.
GÆSTE BLOGGER AKA min datter Rikke - touren set fra under hjelmen
Ja, serviceteamet er en vigtig vigtig del af touren - der er desperation som kun ses tilsvarende under alvorlige hungerkatastrofer, når vi ikke kan finde vores pause-punkt. Uroen breder sig ned gennem feltet som en en flodbølge - og vores ellers højt elskede styrmænd får kærligheden at føle.. Heldigvis har der ikke været de store problemer de fleste af dagene.. alle mand skulle blot lige spores ind på rette vej, og nu kører det bare!
Dagen idag har været den ondeste ledeste etape af dem alle! Trods kun 180 km, har vi kørt op og op og op (og selvfølgelig også ned, men det gør ikke ligeså godt, som det gør ondt at køre op desværre...)! De første 50 km vippede man frem og tilbage over mælkesyregrænsen med bakker der synes ledere end Le Mur de Huy, fordi de kom totalt bag på os, de blev ved og ved og så var det nok af dem! Feltet knækkede et par gange - og opsamlingspauser måtte der til.. Vejret har været overskyet fra morgenstunden og solen begyndte først at titte frem ved 13-tiden,helt perfekt, men ingen har bemærket det. Hele dagen har været én lang kamp for overlevelse - og vi er stadig 39 ryttere, vi er ved godt mod og lur mig om benene ikke får et skud ekstra energi imorgen når vi kan skimte eiffeltårnet i det fjerne! Morgendagens prolog byder på 94 km, heraf 30 km langs Seinen, som fører os lige ind til Place de La Concorde, hvorfra vi skal drive de ULTRA tålmodige (bemærk sætningen indeholder ironi) franskmænd til vanvid, når samtlige 311 ryttere skal rulle op og ned af Champs Elyssees! Det bliver vildt, vanvittigt og wunderbart!
God vind!//Rikke
Dagen forløber nogenlunde således: Efter morgenmaden kl 06.00 til 07.00 bliver bagagebilen pakket. Madbilen bliver pakket med kogt vand - nogle gange kan vi få hotellet til at koge vand til kaffepausen om formiddagen. I går fik vi hotellet til at koge pasta også - super godt. Alternativt har vi en generator med, der kan producere strøm til de tre el-kedler vi har med hjemmefra. Noget besværligt - men det fungerer. Når vand og fødevarer er på plads i madbilen, skal vi have vores livsvigtige GPS med. Der er aftenen før lagt ruter ind på GPSén, hvor de forskellige pause-punkter er plottet ind. Vi har kun én GPS med ruter indlagt - dvs. madbilen og bagagebilen skal følges ad. Bagagebilen kører med borde, fane og parasoller, der skal ud af bilen og stilles op til hver pause. Derudover skal bagagebilen(jeg) hjælpe til med tilberedning, anretning, afrydning, m.m.
Når rytterne er kørt efter at have fået fyldt depoterne op, skal madhold og jeg, rydde af og i fuld galop mod næste pause sted. Sådan har dagene forløbet - serviceteamet er bare mega trætte når dagen er omme. Tre til fire gange om dagen holder rytterne pause. 2-3 kaffepauser og en frokost. Efter den sidste kaffe pause, kører vi til hotellet og læsser rytternes bagage af. Efter sen aftensmad,(vi spiser typisk ved 20.30 tiden hver aften) skal der nogle gange tankes dieselolie på bilerne - før det er sengetid - de fleste gange ved 23.30 tiden.
Rytterne har haft nogle fantastiske dage med super vejr. Tørvejr. overskyet, en lille smule regn en enkelt dag - frem for alt næsten uden vind af betydning. Punkteringer har der været meget lidt af - ingen styrt - jo det har været en rigtig god tur så langt.
I morgen skal vi til Paris og Concordepladsen - det bliver stort.
GÆSTE BLOGGER AKA min datter Rikke - touren set fra under hjelmen
Ja, serviceteamet er en vigtig vigtig del af touren - der er desperation som kun ses tilsvarende under alvorlige hungerkatastrofer, når vi ikke kan finde vores pause-punkt. Uroen breder sig ned gennem feltet som en en flodbølge - og vores ellers højt elskede styrmænd får kærligheden at føle.. Heldigvis har der ikke været de store problemer de fleste af dagene.. alle mand skulle blot lige spores ind på rette vej, og nu kører det bare!
Dagen idag har været den ondeste ledeste etape af dem alle! Trods kun 180 km, har vi kørt op og op og op (og selvfølgelig også ned, men det gør ikke ligeså godt, som det gør ondt at køre op desværre...)! De første 50 km vippede man frem og tilbage over mælkesyregrænsen med bakker der synes ledere end Le Mur de Huy, fordi de kom totalt bag på os, de blev ved og ved og så var det nok af dem! Feltet knækkede et par gange - og opsamlingspauser måtte der til.. Vejret har været overskyet fra morgenstunden og solen begyndte først at titte frem ved 13-tiden,helt perfekt, men ingen har bemærket det. Hele dagen har været én lang kamp for overlevelse - og vi er stadig 39 ryttere, vi er ved godt mod og lur mig om benene ikke får et skud ekstra energi imorgen når vi kan skimte eiffeltårnet i det fjerne! Morgendagens prolog byder på 94 km, heraf 30 km langs Seinen, som fører os lige ind til Place de La Concorde, hvorfra vi skal drive de ULTRA tålmodige (bemærk sætningen indeholder ironi) franskmænd til vanvid, når samtlige 311 ryttere skal rulle op og ned af Champs Elyssees! Det bliver vildt, vanvittigt og wunderbart!
God vind!//Rikke
lørdag den 17. juli 2010
Dag 1 og 2
Det var med en vis kriller i maven, vi drog af sted mod Rådhuspladsen, for anden gang i Rynkeby-regi. Vejret var perfekt, humøret var højt hos samtlige fremmødte på Rådhuspladsen. Både ryttere, servicefolk og pårørende var spændte på hvad der venter af oplevelser og udfordringer de nærmeste dage. Rigtig mange følger interesseret med fra sidelinjen. Hele programmet på pladsen forløb som det skulle, og vi kom afsted som planlagt. Næste stop for rytterne - Rigshospitalet.
For service teamet var næste stop frokosten på Mosede Strandvej. Madvognen og jeg , havde fået udstukket et koordinat sæt, vi skulle køre efter. Som sagt så gjort, vi kom til madstedet 20 minutter efter rytterne.. Meget upopulært - rytterne var sultne, det var som om de havde været uden mad og drikke i dagevis. Hårdt job for service folkene, at stille dem tilfreds.
Næste stop var kaffepausen. Det var aftalt vi skulle holde ca. 10 km. før Vordingborg. Det sted fandt vi - og pausen var velkommen. Frisk vand i dunkene, en banan og et æble og afsted mod Slotstorvet i Vordingborg hvor der blev holdt taler mm. til ære for det gode projekt. Derefter til indkvartering på kasernen, og 1830 klar til en gåtur til Vordingborg - igen - hvor Max bank var vært for aftensmaden, koncert på bytorvet mm. Fin afslutning på dagen - de fleste af os var på hotellet igen kl. 22 - godnat Ole.
Lørdag mødte vi op i Max bank kl. 8.00 til morgenmad. Derefter gik rytterne rundt i byen og samlede penge ind i raslebøsser. Efter indsamlingen skulle rytterne afsted fra byen, senest 10.15. De havde 60 km forude, inden de kunne køre ombord på færgen - der sejler efter køreplanen - med eller uden ryttere. Alt imens var mad og bagagevognen i fuld fart mod Rødbyhavn. Vi havde lige 50 store madpakker der skulle smøres og pakkes ind. Hele banden skulle spise på færgen. Ellen og Anne-Lise fra madbilen, Hr. og Fru Pelle, og mig sagde hunden - fandt et lille listigt sted udenfor Rødbyhavn, hvor vi kunne smøre madpakkerne. Alt lykkedes efter planen, og madpakkerne blev fortæret med største iver på færgen.
Efter færgen skulle vi følge rytterne ved at køre bagefter dem til Fehmern broen, og derefter tage motorvejen til kaffestedet. Vi var blevet udstyret med en nyindkøbt gps, hvor rytternes rute var lagt over på. Vi fulgte den indtil de drejede af hvor kun cykler og gående måtte færdes. Vi gjorde kort proces og kørte mod Lübeck ad motorvejen hurtigst muligt - og fulgte landkortet vi også havde fået udleveret - hvis nu gpsén svigtede..
Vi fandt kaffestedet og rytterne fik hvad de havde brug for. Pakke ned igen og afsted mod hotellet. Vi ankom kl. 19.29 fik læsset bagagen af, spiste aftensmad kl. 21.00 til 22.30 - inklusive debriefing om dagens godt og skidt - alle kunne ytre sig. Info om turen i morgen søndag, hvor vi skal nord om Hamburg, sejle over Elben og videre mod syd.
Nogle gode dage med få punkteringer - og masser af udfordringer for serviceteamet. Da jeg læssede bagagen af ved hotellet kom nogle få dråber vand fra oven. Vejrudsigten de næste dage lover varme og tørvejr.
For service teamet var næste stop frokosten på Mosede Strandvej. Madvognen og jeg , havde fået udstukket et koordinat sæt, vi skulle køre efter. Som sagt så gjort, vi kom til madstedet 20 minutter efter rytterne.. Meget upopulært - rytterne var sultne, det var som om de havde været uden mad og drikke i dagevis. Hårdt job for service folkene, at stille dem tilfreds.
Næste stop var kaffepausen. Det var aftalt vi skulle holde ca. 10 km. før Vordingborg. Det sted fandt vi - og pausen var velkommen. Frisk vand i dunkene, en banan og et æble og afsted mod Slotstorvet i Vordingborg hvor der blev holdt taler mm. til ære for det gode projekt. Derefter til indkvartering på kasernen, og 1830 klar til en gåtur til Vordingborg - igen - hvor Max bank var vært for aftensmaden, koncert på bytorvet mm. Fin afslutning på dagen - de fleste af os var på hotellet igen kl. 22 - godnat Ole.
Lørdag mødte vi op i Max bank kl. 8.00 til morgenmad. Derefter gik rytterne rundt i byen og samlede penge ind i raslebøsser. Efter indsamlingen skulle rytterne afsted fra byen, senest 10.15. De havde 60 km forude, inden de kunne køre ombord på færgen - der sejler efter køreplanen - med eller uden ryttere. Alt imens var mad og bagagevognen i fuld fart mod Rødbyhavn. Vi havde lige 50 store madpakker der skulle smøres og pakkes ind. Hele banden skulle spise på færgen. Ellen og Anne-Lise fra madbilen, Hr. og Fru Pelle, og mig sagde hunden - fandt et lille listigt sted udenfor Rødbyhavn, hvor vi kunne smøre madpakkerne. Alt lykkedes efter planen, og madpakkerne blev fortæret med største iver på færgen.
Efter færgen skulle vi følge rytterne ved at køre bagefter dem til Fehmern broen, og derefter tage motorvejen til kaffestedet. Vi var blevet udstyret med en nyindkøbt gps, hvor rytternes rute var lagt over på. Vi fulgte den indtil de drejede af hvor kun cykler og gående måtte færdes. Vi gjorde kort proces og kørte mod Lübeck ad motorvejen hurtigst muligt - og fulgte landkortet vi også havde fået udleveret - hvis nu gpsén svigtede..
Vi fandt kaffestedet og rytterne fik hvad de havde brug for. Pakke ned igen og afsted mod hotellet. Vi ankom kl. 19.29 fik læsset bagagen af, spiste aftensmad kl. 21.00 til 22.30 - inklusive debriefing om dagens godt og skidt - alle kunne ytre sig. Info om turen i morgen søndag, hvor vi skal nord om Hamburg, sejle over Elben og videre mod syd.
Nogle gode dage med få punkteringer - og masser af udfordringer for serviceteamet. Da jeg læssede bagagen af ved hotellet kom nogle få dråber vand fra oven. Vejrudsigten de næste dage lover varme og tørvejr.
torsdag den 15. juli 2010
Forberedelse til ´touren´
Måneders træning og planlægning er gået forud for denne dag, hvor starten på årets Rynkeby Tour nærmer sig med hastige skridt. Da sidste års tur sluttede - en fantastisk tur fyldt med strabadser og oplevelser - bestemte jeg mig for at prøve noget nyt næste år. Da min datter Rikke besluttede sig for at cykle med i år, og min allestedsnærværende hustru fulgte trop, var jeg standhaftig. I efteråret var der flere møder i Rynkeby regi hvor jeg mødte de ´gamle´fra sidste år - der opfordrede mig til at deltage i år. I starten var jeg stædig - til sidst fremførte jeg mine betingelser for at deltage i år:
Jeg vil køre bagagebilen,
have min cykel med for at cykle nogle ture undervejs,
og sådan blev det aftalt, og jeg meldte mig under fanen - igen igen.
I mellemtiden er der sket følgende: Jeg er alene i bagagebilen(min makker måtte desværre melde afbud, grundet sygdom), bilen jeg skal køre i er LILLE - dvs. ingen plads til min cykel, OG jeg skal hver dag hjælpe madholdet med at tilberede og servere frokosten til rytterne undervejs. Så der er sket et skred i aftalen, må jeg nok sige. Udover disse småjobs, er min gerning på holdet at køre rytternes bagage til hotellet, checke ind, skaffe nøgler til værelserne, uddele nøgler så de rigtige kommer til at sove sammen.., undersøge muligheder for tøjvask, cykelparkering, + det løse. Næste morgen skal jeg indsamle nøgler, checke ud og afregne med hotellet, + det løse. Derefter afsted mod næste frokost stop osv.
I aften, dagen før afgang, skal vi pakke service bilerne. Service teamet mødes i Smørum til dette job. Alle sponserede naturalier skal dukke op der, så vi kan pakke i respektive biler. 2 mekaniker biler, 1 madbil, 1 stik -i-rend-bil(der kører folk på skadestuen hvis det værst tænkelige skulle ske), og 1 bagagebil. Forud for dagen før dagen, har 2 fra serviceteamet været i gang med at rigge ekstra strømforsyning til mekaniker bilerne, så vi kan have et køleskab og en fryser med. Frokostmad til 50 personer i 7 dage fylder en del, og maden må gerne være kold.
Forud for alt dette har alle fra holdet, været ude hos erhvervslivet for at skaffe sponsorer til turen. Hovedformålet med turen er at donere en masse penge til kræftramte børn - via BØRNECANCERFONDEN. Alt i alt er det et KÆMPE LOGISTIK arbejde at få alt til at gå i hak. Rytterne har faktisk det nemmeste job - de skal bare træde i pedalerne.. Serviceteamet derimod skal have fuldstændig styr på at holde rytterne i live under turen - ET KÆMPE ARBEJDE. Den store forskel på at cykle og være servicemedhjælper, går først op for mig nu hvor jeg selv er med på service holdet.
Rytterne skal bare træde på pedalerne -hvor svært kan det være..
Jeg vil gå i gang med at pakke -
Jeg vil køre bagagebilen,
have min cykel med for at cykle nogle ture undervejs,
og sådan blev det aftalt, og jeg meldte mig under fanen - igen igen.
I mellemtiden er der sket følgende: Jeg er alene i bagagebilen(min makker måtte desværre melde afbud, grundet sygdom), bilen jeg skal køre i er LILLE - dvs. ingen plads til min cykel, OG jeg skal hver dag hjælpe madholdet med at tilberede og servere frokosten til rytterne undervejs. Så der er sket et skred i aftalen, må jeg nok sige. Udover disse småjobs, er min gerning på holdet at køre rytternes bagage til hotellet, checke ind, skaffe nøgler til værelserne, uddele nøgler så de rigtige kommer til at sove sammen.., undersøge muligheder for tøjvask, cykelparkering, + det løse. Næste morgen skal jeg indsamle nøgler, checke ud og afregne med hotellet, + det løse. Derefter afsted mod næste frokost stop osv.
I aften, dagen før afgang, skal vi pakke service bilerne. Service teamet mødes i Smørum til dette job. Alle sponserede naturalier skal dukke op der, så vi kan pakke i respektive biler. 2 mekaniker biler, 1 madbil, 1 stik -i-rend-bil(der kører folk på skadestuen hvis det værst tænkelige skulle ske), og 1 bagagebil. Forud for dagen før dagen, har 2 fra serviceteamet været i gang med at rigge ekstra strømforsyning til mekaniker bilerne, så vi kan have et køleskab og en fryser med. Frokostmad til 50 personer i 7 dage fylder en del, og maden må gerne være kold.
Forud for alt dette har alle fra holdet, været ude hos erhvervslivet for at skaffe sponsorer til turen. Hovedformålet med turen er at donere en masse penge til kræftramte børn - via BØRNECANCERFONDEN. Alt i alt er det et KÆMPE LOGISTIK arbejde at få alt til at gå i hak. Rytterne har faktisk det nemmeste job - de skal bare træde i pedalerne.. Serviceteamet derimod skal have fuldstændig styr på at holde rytterne i live under turen - ET KÆMPE ARBEJDE. Den store forskel på at cykle og være servicemedhjælper, går først op for mig nu hvor jeg selv er med på service holdet.
Rytterne skal bare træde på pedalerne -hvor svært kan det være..
Jeg vil gå i gang med at pakke -
Abonner på:
Opslag (Atom)
