søndag den 4. april 2010

Afsted mod varmen

Turen har vaeret laenge undervejs, allerede i efteraaret bestilte vi rejsen. Nu er dagen kommet hvor vi er staaet tidligt op - kl. 3 - for at naa et fly kl. 6.25 - naermest midt om natten. Afsted mod lufthavnen hvor der er propfyldt med passagerer - jeg troede jeg kunne gaa lige til skranken og checke ind - hvor naiv kan jeg vaere. Vi var kommet afsted 15 min. foer oprindelig planlagt, heldigvis for det. Vi boardede lige akkurat i tide - nu har jeg ogsaa proevet det.

Flyveturen gik som en droem med Norwegian Air - flot tur ind i bugten til lufthavnen i Palma. Vel ankommet og ombord i en taxi til hotellet. Byen er virkelig en turistby - hotellerne er lige akkurat vedligeholdt saa turisterne kommer her igen og igen - butikkerne er beskedent indrettet med de absolut mest noedvendige varer paa hylderne. Der maa vaere en flot natur der traekker!

Regnvejr og 14 grader - hvilket betoed ingen cykeltur i dag. Lis og jeg gik en tur i byen i stedet for. I morgen satser vi paa bedre vejr.