Tørvejr det meste af dagen. Regn om aftenen.
Planen i dag er at besøge forskellige butikker og udstillinger i det berømte Glasriget i det østlige Sverige. Vi startede med at køre til Nybro. Der var en butik hvor der i garagen var salg af diverse sorterede glasvarer, en slags tilbudsvarer. Ved siden af garagen lå selve butikken hvor de ægte varer fandtes, til rigtige priser.. Flot og dyrt. Vi kørte videre til Pukeberg til et universitet og glasskole hvor vi så en rigtig glaspuster i aktion. Det var en sjov oplevelse for ungerne. En ægte håndværker der kunne sit kram. Han lavede en høj vase og en figur af en fugl. Begge dele udstillede han, og de kunne købes i butikken ved siden af værkstedet. Efter denne butik kørte vi til Kosta Outlet hvor der var flere butikker og kunst udstillinger. Nu var ungerne og jeg ved at være godt sultne, så vi overtalte guiden til at finde et cafeteria hvor vi kunne indtage vores middagsmad. Vi fandt et sted og Valdemar og Josefine bestilte spagetti og kødsovs, Frederik fik kødboller og kartofler med en masse dejlig sovs til, Lis og jeg fik Falafel med franske kartofler og mayo/remoulade til. Bagefter var vi alle enige om at maden var langt fra den mad mormor præsterer, med ned gled det. Også børnenes - det var jeg lidt imponeret over. Valdemar startede med at øffe over madens kvalitet, Josefine og Frederik fulgte pænt efter. De fik is til dessert for at spise op. Til en afveksling var vi i en jagt butik hvor der var en masse ting vi alle ønskede os, vi skyndte os ud inden vi blev ruineret. Flere butikker og udstillinger fulgte før det gik hjemad.
Hjemme på campingpladsen fik vi dejlig aftensmad og regnvejr.
fredag den 12. juli 2019
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar