tirsdag den 15. februar 2022

Solskinsdag på Rømø

 Det hidtil flotteste vejr at vågne op til på Rømø. Næsten ingen vind, sol fra himlen, hvilket er et sjældent syn her på øen, og tørvejr. Mens vi spiste morgenmad blev vi enige om at gå en tur i det gode vejr, straks efter morgenmaden. Det betød så at svømmeturen i poolen blev udsat til om eftermiddagen. Mormor blev i huset for at tage mod en servicemand fra Dancenter, køleskabet dryppede med vand, opvaskemaskinen manglede skyllemiddel og salt + diverse reklamationer over huset.

Efter morgenmaden, afrydning, oprydning var resten af banden klar til at komme ud i det gode vejr. Målet var legeparken der ligger cirka 500 meter fra huset - legeparken så ungerne kunne få brændt energien af. Da vi nåede frem til legeland, kunne vi konstatere at der var lukket. Det slog os selvfølgelig ikke ud så vi fandt de lokale legepladser hvor ungerne gik amok i det gode vejr. På vores gåtur kom vi forbi Naturparken for Vildtfugle, vi var ude og gå på dæmningen ved golfbanen der var placeret lige udenfor udlejnings husene: 

Lidt senere på gåturen nærmede vi os et kendt område hvor vi har været flere gange de sidste dage, nemlig den lokale brugs:
Om eftermiddagen valgte nogle fra gruppen at tage en tur til Tønder, resten blev i huset og sprang i poolen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar