Golden Gate Bridge and Muir Woods

Dagen hvor vi blev selvtransporterende - spændende. Vi hentede bilen om formiddagen, og havde planlagt en tur til det nordlige SF. Bilen blev et nummer større end bestilt, altså en Convertible Chrysler Sebring. Bilen er en TO PERSONERS bil. Vores bagage kan netop være der, når vi tager bagsædet i brug. Automat gear og klima anlæg er standard. Nu er det bare om at kommer derud af. Rikke satte sig bag rattet - passer mig fint. GPS´blev indstillet på Muir Wood, hvilket betød vi skulle over Golden Gate Bridge, denne fantastisk flotte røde bro. Først igennem byen hvor Rikke kørte som om hun havde prøvet det før. Det er lidt af en udfordring at køre på gader der er så stejle, at man enten er bange for at ryge baglæns nedad, eller forlæns fremad. Rikke klarede det i fin stil. Vejret var perfekt til en tur over GGB (Broen), sol og klar himmel. De fleste dage er broen indhyllet i tåge, så vi var heldige. På turen over broen så vi fodgængere og cyklister i massevis, der nød den flotte udsigt. Vejbanen består af 3 vognbaner og en fodgænger/cykelsti i hver side, adskilt af et lille rækværk i midten mellem bilerne, og et rækværk mellem den inderste vognbane og cyklister/fodgængere. Hver dag kører 120.000 biler over broen.

Over broen og videre mod Muir Woods. Vejen snoede sig op i landskabet, med et flot view over San Francisco. Et stykke længere fremme drejede vi skarpt til venstre, op på bjerget. Vejen blev hurtigt mindre og meget snoet. Det var som at se vejene i Tour de France på bjergetaperne. Jeg skulle lige vænne mig til denne ´slingren´, det gik heldigvis hurtigt. Rikke manøvrerede bilen med sikker hånd. Da vi kom til Muir Woods var alle p-pladser optaget. Hvad laver alle de mennesker på en almindelig hverdag i skoven? Vi måtte trille lidt ned ad vejen og parkere i vejsiden.

Rundturen i Muir Wood foregik på egen hånd. Vi kunne vælge mellem forskellige ruter, og vi valgte en der startede med at gå op, op, op. Stien vi gik på var smal, mudret og glat på steder. Lidt af en udfordring. Ruten var sat til 2 timer, før vi ville vende tilbage til start. Det blev anbefalet at medbringe kort over området. Det manglede vi, og tog chancen - det var stadig lyst og vi mente vi sagtens kunne nå rundt inden det blev mørkt. Vi så mange kæmpe træer på ruten, så det var en oplevelse at have været her. Der var bemærkelsesværdigt stille i skoven, dunkelt mørkt og ingen dyr af nogen slags. Der var ret højt op til sollyset over os, derfor mørke hvor vi befandt os. På rundturen gik det først op, og siden ned. På vejen ned mødte vi en amerikansk familie på vej op. I familien var der en gut med på 10-11 år, med en del overflødige kilo at slæbe på, der var standset op - lænede sig op af et træ, prustende og forbandede stigningen og alt der har med motion at gøre. Sjovt at overvære. Vel ankommet i mål var der, sædvanen tro, en butik hvor alt muligt kunne erhverves, også spiseligt, hvis det var de lyster der pressede sig på. En del amerikanere sad bænket og fyldt i hovederne. Rikke og jeg gik tilbage til bilen, og indtog vores medbragte frokost - en banan og en skive rugbrød, inden vi kørte til byen igen. Vi kunne parkere i hotellets kælder for den beskedne sum af 25$ i døgnet. Så er bilen til gengæld også overvåget døgnet rundt. Første dag med bil var til ende - en rigtig god dag.