mandag den 28. december 2009

Goodbye Santa Monica

Vi checkede ud kl. 10.30, kørte til stranden - selvfølgelig med taget nede og solbrillerne på plads. Dejligt varmt med sol og klar blå himmel. Vi var helt nede og gå på stranden - den strand hvor Baywatch serien er optaget. Havets buldren og dets kræfter var nu HELT tæt på, føltes på en måde fantastisk og samtidig som en skræmmende styrke, hvor vi mennesker kun kan se passivt til, når og hvis havet går amok. Mange surfere var i vandet og boltrede sig på livet løs - jeg under dem gerne pladsen . . Efter en times tid langs stranden, kørte vi til Hollywood Boulevard - for at gå på stjerne fortovet, bare for at have været der. Det var lidt surrealistisk at være der med det velkendte HOLLYWOOD tegn som baggrund.
Efter Hollywood besøget, kørte vi til vores nye hjem for en nat, et hotel ved lufthavnen. Igen en prøvelse at køre på 6-sporede motorveje, og kun følge GPS én. I nærheden, ca. 1 km fra hotellet skulle vi aflevere ´vores´ bil. Efter check in kørte vi ud for at returnere bilen. Ind på en kæmpestor parkeringsplads, med en stor hal i den ene ende af pladsen. I hallen myldrede det med folk der klargjorde bilerne, efterhånden som de blev afleveret. En mand stod og vinkede os hen til hallen, og inden vi havde standset bilen, var den registreret på den håndholdte computer, som den venlige servicemand stod med. Han fortalte os at han skulle til Vegas og fejre nytår, det var fast tradition for ham. Rigtig flink fyr der, inden vi havde set os om, prajede en shuttle-bus der kørte os til vores hotel. Uden beregning - rigtig flink fyr. I morgen skal vi være i lufthavnen kl. 5.15 am - hvilket betyder op kl. 4.
Las Vegas, here we come, sammen med en ½ million andre. . Jeg glæder mig til at se byen igen!