San Francisco Tour

. . vi havde igen meget højrøstet aktivitet fra naboerne på hotellet hvor vi bor- høj snak, latter, skænderier, gråd - når det foregår om natten er det møgirriterende at lytte til. Efter morgenmaden - og på vej i byen - spurgte vi i receptionen hvornår vores naboer checkede ud, i dag - heldigvis. I dag lørdag var sat af til rundvisning i China Town. Rundvisning her i byen, betyder mulighed for en guidet tur af en lokal guide, gratis oven i købet - det skulle naturligvis udnyttes.

Vi skulle møde på Portsmouth Square, på hjørnet af Clay og Kearny, up one level og i nærheden af elevatorerne, på slaget 10 am. Kort tid efter vi kom til pladsen, ankom vores guide. Tydeligt at se da hun bar et officielt ´skilt´ med teksten Tour Guide. Disse 250 frivillige guider i San Francisco, viser ganske gratis turister rundt i hele byen - hvilken service. I og med de er frivillige, betyder det at de er meget engagerede, og tydeligt brænder for at vise byen frem. Kay ville vise os China Town i dag, hvor vejret var småkoldt med overskyet og kun 15 grader varmt. Udover Rikke og jeg, var der lokale folk fra Californien - en lille gruppe på i alt 6 personer + guiden. I højsæsonen kommer antallet nemt op på 30 personer pr. rundvisning. Kay viser også rundt i andre områder af byen.

Pladsen vi mødtes på havde amerikanerne engang i 1800 tallet, indtaget, og plantet det amerikanske flag hvor det mexicanske før stod. Der havde ikke været kamp eller noget, det var bare sket. Under guldfeberen var der kommet en hel del flere indbyggere til området, deriblandt kinesere, der som alle andre, håbede at blive velhavende når de fandt guld. Det var imidlertid et fåtal der var heldige, resten måtte finde anden levevej, og stille og roligt udviklede området sig til China Town. Kay viste os specielle kinesiske butikker, deriblandt en hvor alle varer i butikken var fremstillet af papir - fantastisk håndværk. Fødevare butikker hvor levende dyr, fasaner, høns, duer, ænder, skildpadder, frøer krabber gik/lå/stod i bure/plastik kasser, inden de blev udvalgt til at blive til menneskeføde. Der gik en rum tid før jeg tænkte på mad igen, og da det skete, grundede jeg en del over hvordan maden var fremstillet . .

Vi var på besøg i et tempel, hvor luften var tyk af røgelse. Fire etager over gadeplan - vi blev instrueret om at holde os væk fra altanen, da den var ved at styrte ned - kom vi ind i et rum på 5 x 6 meter. I templet var i det ene hjørne placeret en ´brændeovn´, hvor kineserne brændte gaver af til de afdødes ´liv efter døden´. Et flot tempel hvor mange af figurerne var importeret fra Kina, og oldgamle. Kineseren, der fortalte os om templet, var også gammel, hun lignede en der var mellem 90 og 100 år(ikke ligefrem en lynkineser. .), og talte med uforståelig kinesisk/amerikansk accent - utroligt efter så mange år i landet her, at modersmålet er så indgroet i sproget.

Til sidst besøgte vi en restaurant hvor kineserne afholdte Ball Room, en gang om ugen, det var et hit blandt kinesere. Lokalet var indrettet med et kæmpe stort gulvareal med spiseborde, med en scene en ½ meters penge over gulvniveau, hvor musikerne sad. Specielt for kinesiske forhold. Menuen var blandt andet Dim Sum, der kort fortalt er mad der er dampet.
En rigtig god rundvisning hvor vi fik en masse at vide, som ikke var kommet til vores kendskab, hvis vi var gået rundt på egen hånd. Vi havde allerede planlagt næste dags tur på Nobb Hill.

Nobb Hill rundvisningen startede søndag kl. 2 pm, og var med Ken. Begge vores guider var folk i pensions alderen, der havde turene som interesse område. Ken havde læst 56 bøger om byen, og vidste enormt meget, og var samtidig en livlig fortæller. Området vi befandt os i, var kendetegnet ved penge og velstand. Det ligger, som navnet antyder, på toppen af byen med en fantastisk udsigt. Byen ligger i øvrigt nummer to på listen over byer med flest bakker i USA. Jeg skal lige love for der er bakker i den her by. Bakken i Huy ( som jeg havde fornøjelsen at cykle op ad i sommer) er en ubetydelig knold, ved siden af bakkerne her.

Ken fortalte os om hvordan det gik til, at de berømte Cable Cars kom til byen. Det var en irer der viste amerikanerne, hvordan stålwiren kunne bruges. Vi hørte historier om hvordan kineserne byggede jernbanen fra vestkysten, til Pacific Union i øst. Hvordan fremsynede forretningsmænd byggede kæmpe villaer, ja nærmest slotte på Nobb Hill, i 1800 og 1900 tallet, hvordan alle herlighederne, og også almindelige menneskers boliger, nærmest blev udslettet under jordskælvet og branden i 1906. Vi sluttede turen af med at komme ind og se et af de store hoteller på Nobb Hill. På denne rundvisning var også et par med fra Frankrig; vi var i alt 12 personer med heraf 8 amerikanere. Endnu en spændende tur var slut, og vi tøffede videre op og ned ad gaderne i byen, helt på egen hånd nu. I morgen har vi booket tur til Alcatraz. Jeg er lidt nervøs for at politiet har mine fingeraftryk . .