Las Vegas sol stråler fra en skyfri himmel, da Rikke og jeg begiver os afsted mod The Strip. Jeg havde på forhånd en plan om at ville gense The Venetian, byens største hotel hvor jeg boede sidste gang jeg var. En tur på 8,3 km frem og det samme tilbage, vi går -naturligvis. I begyndelsen uden fortov, længere fremme begynder fortovet så, det vi i Danmark næsten ville kalde en vejbane, når vi snakker bredde. Kæmpe store beton fortove, nogle steder tilpasset til forholdene, insitu støbte. Efterhånden nærmer vi os byen, og trafikken på fortovet bliver tættere, samtidig med at bredden på fortovet varierer. På den ene side af strippen er der brede fortove, på den anden side kun nogle steder. Inden vi nåede kæmpehotellerne, nød vi udsigten over bjergene, nogle med sne på toppen, andre i fantastiske flotte varierende farver - fra mørk brun, til lyse brune, gullige, rødlige og grå farver i forskellige nuancer. Første hotel vi nåede til, var Mandalay Bay, kæmpestort glashus med en sjov buet form. Rikke var svær at imponere, hun har også været i New York, for mig der kommer fra Harrested, og har været her i byen før, synes jeg det er stort. Om det er kønt, er noget andet, og vi diskuterede det heller ikke - en ting er sikkert - bygningerne tjener deres formål: De kan huse en masse mennesker, og der er plads til ligeså mange spille -maskiner og -borde.
Vi nåede hotellet Belaggio, stod og kiggede ud over søen hvor det berømte springvand bliver vist med jævne mellemrum. Mens vi stod og kiggede, kunne vi godt se der var nogle bobler i vandoverfladen. Pludselig, med et drøn, væltede musikken ud af højttaleren, lige ovenover hovedet på os, samtidig med at vandet sprøjtede op af måske tohundrede strålerør, fordelt under vandet. Vi fik et chok. Det gik heldigvis hurtigt over, og folk strømmede til for at overvære showet. Strålerørene dannr former som cirkler, i forskellige størrelser, og lige rækker af varierende længde.Musik og vandstråler fulgtes ad - imponerende flot.
Vi nåede mit gamle hotel, Venetian, spiste på min ´stam restaurant´(har været der to gange før) på Markus pladsen. Himlen over Markus Pladsen er altid den sammen, kunstig blå med skyer og det hele - flot håndværk. Bagefter frokosten, rundt på hotellet, videre ad strippen og se flere hoteller, og så hjemad - 8,3 km ventede og vi nåede først hjem da det var sent, og Nytår. Strippen blev spærret for trafik, mere end ½ million mennesker var der. I morgen skal vi ud og flyve igen - gæt hvor hen? Jeg vil afsløre så meget: vi skal flyve to gange på samme dag?????